Sæsonens første kamp over storebælt går til Frederikshavn - Vi har noget særligt med denne trup i denne sæson, og vi kan virkelig vende tingene, så jeg tror vi kommer ud med en sejr (Jaeden Martin)

Rødovre Mighty Bulls har startet sæsonen 2023/2024 på fornem vis med 5 point ud af 6 mulige og har scoret hele 12 mål i 2 kampe. 

Inden Rødovre Mighty Bulls tager afsted til kampen på udebane imod Frederikshavn, så har vi talt med Rødovre´s fysisk stærke back Jaeden Martin omkring sæsonens to første kampe og hvordan han ser frem til opgøret imod Frederikshavn. Rødovre Mighty Bulls jagter deres tredje sejr i træk, dog på en svær udebane, hvor tyrene har tabt de seneste otte opgør og sidst vandt tilbage i november 2019. 

Kan du først sige nogle ord omkring de to første ligakampe indtil videre?

- Det har været meget bedre end de første to kampe fra sidste år, så det er positivt. Vi er startet sæsonen meget godt, og vi spiller, som vi gerne vil spille ishockey. Det er hurtig og enkel ishockey med en masse fart og kraft. Alle kender også deres rolle på holdet og vi har også en god målsætning i denne sæson for vores hold, nemlig at komme til playoff i første omgang.

Hvilke positive elementer tror du, holdet kan tage med ind fra de første to kampe til opgøret imod Frederikshavn?

- Det første jeg tænker på er det hårde arbejde. Jeg mener, alle har givet noget fantastisk i de første to kampe, som vi ønsker, og jeg mener især det hårde arbejde. Faktisk handler det om, at jeg synes, holdet har et godt flow, men ja, som sagt, det er hårdt arbejde, og alle ved, hvad de skal gøre og bør være forberedte til hver kamp. Alle forstår også, hvad de skal gøre, og alle kæmper for hinanden, og vi spiller som et hold og ja, jeg tror, det er det vigtigste.

Hvad tror du bliver de vigtigste faktorer, hvis Rødovre skal komme ud med sejren?

- Vi har scoret 12 mål i de første to kampe, så vi skal fortsætte med det flotte mål snit og defensivt, så mener jeg, vi skal skære nogle mål væk. Det skal nok blive fint at se, for det er ikke et problem synes jeg, vi har et godt powerplay, og vi er også gode i boxplay. Det er selvfølgelig positivt, at vi scorer mange mål, men vi skal også have den rigtige balance i holdet, så vi ikke giver modstanderen for mange mål. Det har også været fantastisk i år, og vi har spillere, der blokerer skud, fordi vi har spillere, der vil ind foran skuddene og vi tænker alle, at forsvaret altid kommer først. Vi har også været bagud i begge kampe, men kommer stadig ud med to sejre, så det er også rart, at holdet har vist den moral og at vi aldrig giver op, det er virkelig vigtigt.

Statistik: 
Rødovre har ikke vundet i Frederikshavn på udebane i 8 kampe så vi er helt tilbage til november 2019, hvor Rødovre sidst fik en sejr i det nordjyske.

Hvorfor får Rødovre Mighty Bulls sejren ude mod Frederikshavn?

- Jeg ved, at Frederikshavn er et godt hold, og alle hold er gode i denne liga. Men jeg tror, vi har noget særligt med denne trup i år, og vi kan virkelig vende tingene, så tror jeg, vi kommer ud med en sejr, fordi vi også ved, vi har arbejdet hårdt på træningsfronten hele denne uge. Vi skal have alle vores spillere med samme mindset og bare fortsætte, fordi hvis vi er bagud med to mål, så ved vi, at vi sagtens kan hente det igen, vi så det sidst på hjemmebane imod Herning. Alt kan ske, og vi skal bare tro på, at alle på holdet ved, at vi kan spille god ishockey som et hold.

Kampen starter med face-off kl. 19:00 og kan streames via. Metalligaen.tv 

Bemærk at det kræver abonnementsbetaling.


Veteran Match: Rødovre - Aalborg Sæsonens første hjemmekamp mod Herning