I vores app kan du holde styr på kort og billetter

Som en del af det nye billetsystem hos Venue Manager har Rødovre Mighty Bulls og Metal Ligaen fået en app, som kan downloades til telefonen.

I app’en kan man købe og gemme sine billetter, købe drikke-billetter til en god pris samt have sit sæsonkort liggende som sæsonkortholder.

Vi har lavet en lille guide til at downloade og logge ind på app’en:

1) Find app’en ”Metalliga” på App Store eller Google Play og installer den

2) Vælg dit hold

3) Login

Hvis du allerede har oprettet dig som bruger i vores webshop, f.eks. hvis du har købt sæsonkort eller billetter, skal du logge ind med de samme oplysninger, som du brugte i webshoppen. En mailadresse og et kodeord. Det er vigtigt, at du logger ind med samme mailadresse, som du har købt sæsonkort eller billetter med, da systemet ellers ikke kan finde dine oplysninger.

Hvis du ikke kender eller kan huske dit kodeord, kan du klikke på ”Glemt password” og få tilsendt et nyt.

Har du ikke en konto, så vælger du blot ”Opret konto” og udfylder oplysningerne.

4) Så er du i gang

Når du er logget ind, kan du på forsiden se, hvornår den næste kamp er, du kan se en kampkalender og forskellige andre ting.

I menuen i bunden kan vælge at købe billetter, se eventuelle ”vouchers”/rabatkoder, købe drikkevarer i Arenaen samt se dine sæsonkort og billetter.

Problemer?

Hvis du ønsker at downloade app’en, men oplever problemer med eksempelvis login eller hvis du ikke kan huske, hvilken mailadresse du har købt sæsonkort/billetter på, så kontakt Rødovre Mighty Bulls på kontor@mightybulls.dk.