Spis i Sportscaféen før Esbjerg-kampen

Næste hjemmekamp er på tirsdag d. 16. november, hvor Esbjerg Energy gæster Rødovre Centrum Arena.

Som et nyt tiltag tilbyder vi nu sammen med Sportscaféen i Rødovre Hallen, at du og venner kan spise aftensmad i Sportscaféen før kampen.

Inden Esbjerg-kampen byder de - i anledning af kommunal- og regionvalget - på valgflæsk; stegt flæsk med persillesauce, hvide kartofler og rødbeder.

Voksen-billet er inkl. en flaske øl eller sodavand og børn er inkl. et glas saftevand.

Spisning koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn.

Det er muligt at ankomme fra kl. 18.45 og spise frem til kampstart kl. 20.15.

Bestilling skal ske SENEST dagen før kl. 20.00.

Sportscaféen ligger på 1. sal i Rødovre Hallen lige op ad Rødovre Centrum Arena og drives af World Cup Hallen, der også leverer mad til Rødovre Mighty Bulls’ VIP Lounge ved kampene.

Bestil spisning i Sportscaféen her.


Julian Jakobsen skød Pirates til 2-1-sejr i overtiden mod stærkt Rødovre-hold Overraskelsen skal jagtes i Aalborg