Det er vigtigt, at vi kommer godt ud af den her sæson og viser vores fans, at vi stadig arbejder hårdt for klubben

Rødovre Mighty Bulls triller i dag ud mod tredjesidste kamp i sæson. Modstanderen til aftenens kamp hedder Aalborg Pirates med kampstart kl. 20:00.

Rødovre har snuppet fire point i denne sæson, hvor de tre af disse point blev hentet i netop Aalborg, hvor tyrene slog piraterne 2-3. Vi håber, at aftenens kamp kan blive en gentagelse af slagsen.

Vi har til aftenens kamp taget os en snak med Oliver Marklund.

Kan du sætte et par ord på, hvordan din første sæson i Rødovre har været?

- Jeg er meget glad for at få chancen for, at spille for Rødovre, alle rundt omkring holdet og klubben har taget godt imod mig. Det har været meget, som har været nyt for mig som ung spiller, det har taget lidt tid at komme ind i ny klub og en anden spillestil, men bestemt godt for min videre udvikling som hockey spiller.

Hvor tænker du selv dit spil skal udvikle sig, hvis du skal etablere dig yderligere I Metal Ligaen?

- Min fart, jeg er ikke den hurtigste spiller. Jeg påtænker bestemt at skulle bruge sommeren på at træne min fysik op, samt min eksplosivitet, så jeg næste sæson er hurtigere i mit skøjteløb.

Nu er slutspillet desværre glippet, hvordan kan I bruge de sidste par kampe konstruktivt?

- Det er vigtigt, at vi kommer godt ud af den her sæson og viser vores fans, at vi stadig arbejder hårdt for klubben. Samtidigt er det vigtigt for os spillere, at vise op os fra vores bedste side for at komme i betragtning for Rødovre til næste sæson.

Kampen spiller kl. 20:00 og kan streames på TV2 Play.

Husk at Rødovre spiller sidste hjemmekamp fredag d. 3. marts kl. 20:00 mod Rungsted.
Der vil være gratis adgang til kampen, dog med fremvisning af billet. Du kan læse mere om ”programmet for aftenen” og hvordan du trækker din billet via. link:
https://shop.mightybulls.dk/kampe/RMBRSC030323

Vi har nu 3 sektioner udsolgt. De resterende sektioner med siddepladser har nu under 50 billetter tilbage. Hvoraf størstedelen af disse er med begrænset udsyn, der tegner sig et billede af en stor kamp i Rødovre!


HETAG HØJDEPUNKTER: MÅL OG REAKTIONER fra Aalborg-Rødovre OPTAKT: Esbjerg Energy vs. Rødovre Mighty Bulls med Mikkel Persson