Sæsonens første udgave af Sjællands-klassikeren

Rødovre mod Rungsted. Der skal igen tages hul på den sjællandske klassiker, når de to rivaler tørner sammen fredag aften i Rødovre Centrum Arena.

De to hold mødte hinanden i ”pre-season” med to testkampe, der sluttede med to hjemmesejre. Først 3-1 til Rungsted og dernæst 5-4 til Rødovre. Nu skal der så krydses klinger i Metal Ligaen for første gang.

Tyrene tabte ugens første kamp i Vojens med 8-3. Holdet var egentlig var godt med fra starten af kampen og udlignede en hurtig 2-0-føring, men i de efterfølgende perioder tabte de pusten på grund af manglende skarphed foran målet og nogle gode omstillinger fra hjemmeholdet.

Resultaterne i udekampene har indtil videre ikke været tilfredsstillende, mens det hjemme i Rødovre Centrum Arena er blevet til to sejre og to tætte et-målsnederlag.

Tirsdagens kamp gav Metal Liga-debut til canadiske Brett Welychka, som desværre har siddet ude med en skade efter sin testkamp. Welychka startede pænt med scoring i sin første officielle kamp for Mighty Bulls.

Rungsted har startet deres uge ud med en 4-1-sejr hjemme over Frederikshavn White Hawks og ligger lige nu med fire sejre i de seneste fem kampe på en andenplads i Metal Ligaen. Med den placering må Rungsted-holdet ses som favorit til fredagens opgør, men Rødovre-drengene skal udnytte den intensitet og nerve, der er i lokalopgørene, til at fighte sig til point på kontoen. Odense Bulldogs er et halvt point foran i tabellen, men har spillet tre kampe mere end Tyrene, og kan overhales med en sejr – målet er klart!

Kampstart fredag er kl. 19.00 og dørene åbner kl. 18.15.

Før kampen skal der overrækkes blomster til Mighty Bulls’ Jonas Sass, der spiller sin kamp nr. 300 i den røde trøje.

Hvis du kommer i Rødovre Centrum Arena, så husk at læse og respektere COViD-19-restriktionerne samt billetinformationen til kampen. Læs mere information herDER ER KUN ADGANG MED BILLET!

Bemærk derudover, at billetterne er unummererede, men vi opfordrer så vidt muligt til, at man sætter sig i den sektion, hvor man normalt har sæsonkort til. Har man normalt sæsonkort til en ståplads, så anbefaler vi sektion A, B, D eller L, hvor der er masser af frie siddepladser.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Velkommen til weekenden på Terminalen:
Fredag: 14 - 22

HAPPY HOUR fra 14-16 på alle fadøl.
50% på den første fadøl hvis du er sæsonkortholder i Rødovre Mighty Bulls
Kolde øl og Terminalens playliste. 
80’er musik-Bingobanko med fede præmier.  (Få pladser tilbage) Fra kl. 18.00
Mad fra foodtruck - The Munch pit - kom forbi til en burger. Fra kl. 16.00 (cirka)

Læs mere her.


Smalt nederlag til topholdet Udsolgt til fredag