Vi ønsker jer alt det bedste for resten af sæsonen!

Sæsonen er desværre ikke gået efter planen, hvortil et slutspil må siges at være så godt som umuligt at nå.
Derfor er også helt naturligt, at der har været flere henvendelser fra andre klubber, som ønsker forstærkning til slutspillet.

Rødovre Mighty Bulls sender derfor Jacob Böll videre til Frederikshavn White Hawks og Viktor Bemström videre til Odense. Begge på en lejekontrakt for resten af sæsonen.

Uanset sæsonens resultater, skal der lyde en stor tak for indsatsen til begge spillere. Vi ønsker jer alt det bedste for resten af sæsonen!

Jacob Böll om lejekontrakten for resten af sæsonen:

- Jeg vil takke Rødovre Mighty Bulls, for at have haft tiltro til mig igennem hele sæsonen og for at give mig chancen for, at kunne tage til Frederikshavn White Hawks i den resterende del af sæsonen.

- At kunne spille for Frederikshavn White Hawks var en mulighed, som opstod og som jeg ikke kunne sige nej til, sådan som situationen ser ud nu.

- Jeg er derfor meget taknemlig og stolt over, at kunne træde ind på isen for Frederikshavn White Hawks og gøre mit bedste, for at styrke et allerede stærkt hold yderligere.

- Jeg ønsker Rødovre Mighty Bulls og alle fans, alt held og lykke med resten af sæsonen.

Viktor Bemström om lejekontrakten for resten af sæsonen:

- Jeg vil gerne takke alle i Rødovre for en god tid. Jeg vil også gerne takke alle de fantastiske fans, der har støttet os gennem op- og nedture. Ønsker alle held og lykke i fremtiden.


OPTAKT: Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty Bulls med Olaf Eller RMB HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE FRA FREDERIKSHAVNKAMPEN HER