Vi er stolte over at kunne byde Marcus velkommen hjem til Rødovre, hvor han igen vil bære den røde trøje og kæmpe for holdet. Med sin fart, teknik og vindermentalitet er Marcus en afgørende brik i vores jagt på succes i denne sæson. Kom og støt ham og resten af holdet i Holger Danske Arena

Vi er stolte over at kunne meddele, at Marcus Almquist igen vil trække i den røde trøje og repræsentere klubben i denne sæson. Som en af vores egne, der har udviklet sit spil både nationalt og internationalt, er hans tilbagevenden en vigtig styrkelse for holdet. Marcus’ talent, kampånd og vindermentalitet vil spille en afgørende rolle i vores bestræbelser på succes denne sæson.

"Vi er utroligt glade for at kunne byde Marcus velkommen tilbage til Holger Danske Arena. Han besidder Rødovre DNA med sin vindermentalitet, teknik og fremragende skøjteløb. Hans speed og kreativitet var en X-factor for os sidste sæson, og vi er sikre på, at han vil begejstre fansene igen, udtaler Olaf Eller."

Marcus har altid været en markant spiller for os, og med sin erfaring og evne til at skabe magi på isen, vil han utvivlsomt være en central del af vores hold.

"Jeg havde brug for at komme hjem til familien, og Rødovre har altid været mit hjem.
Jeg glæder mig til at spille foran Danmarks bedste fans, udtaler Marcus Almquist."

Vores samarbejdspartneres støtte er en uundværlig del af Rødovre Mighty Bulls’ succes og udvikling. De bidrager ikke kun økonomisk, men også til at styrke klubbens fællesskab og ambitioner. Uden deres opbakning ville det ikke have været muligt at få Marcus Almquist tilbage i Rødovre trøjen.

Holger Danske, Phønix Tag og Sten Bergstrøm, sammen med Fællesskabet Rødovre Ishockey, har spillet en afgørende rolle i at sikre Marcus’ hjemkomst og fremtidige bidrag til holdets succes. Vi er dybt taknemmelige for deres vedvarende støtte, udtaler Morten Andreasen.”

Vi ser frem til at se Marcus tilbage på isen og håber på stærk opbakning fra vores fans, sponsorer og samarbejdspartnere denne sæson.

Vi forventer Marcus er klar til at spille på søndag, men er naturligvis og som altid betinget af endelig godkendelse fra DIU.


Rødovre Mighty Bulls indgår samarbejde med Nye Expekt som officiel betting partner