Tirsdag: Sejre skal følges op og nederlag skal revancheres

Oven på skuffelserne omkring jul og nytår har Mighty Bulls slået stærkt tilbage med to sejre i to kampe i den forgangne uge.

Først blev SønderjyskE slået efter straffelag og herefter tog Tyrene tre point mod Esbjerg Energy i én sæsonens bedste kampe. Særligt kæden med Steffen Klarskov og Virtala-brødrene har været stærke i de seneste kampe og har stået bag ni scoringer i fire kampe. Senest med to mål mod Esbjerg fra Marko Virtala.

Det bliver utvivlsom også et sultent Rødovre-hold, der kommer på isen tirsdag, for nederlaget til Odense i årets første kamp skal revancheres. Odenseanerne er absolut ikke noget dårligt ishockeyhold, selvom de har lidt mange nederlag i denne sæson. De har spillet lige op med deres modstandere i mange kampe og viste også tænder i søndagens kamp, hvor de havde besøg af Aalborg Pirates. Her vandt de overraskende og flot 6-5 over det ellers suveræne tophold efter overtid.

Det var fynboernes første kamp siden kampen mod Rødovre, så de har forholdsvis friske ben igen tirsdag. Tyrene har kunnet sidde over søndag og spillede som bekendt sidst i fredags.

De første fire opgør mod Odense har også alle været tætte med resultaterne 3-2 (efter overtid), 3-1 og 4-3 i Rødovre-favør samt den seneste 4-3-sejr til Bulldogs.

Kampstart i Rødovre Centrum Arena er kl. 19.00 og dørene åbner kl. 18.00.

Mellem første og anden periode får vi endnu en gang besøg af RSIK’s kunstskøjteafdeling. 20-årige Caroline Sauer Eilsø skøjter for RSIK i seniorrækkerne og kommer til at vise lidt af det, der i december gjorde hende til Danmarksmester i solodans.

Der er naturligvis puckkastning mellem anden og tredje periode – der er biografbilletter fra Atlas Biograferne på højkant!

FANTILBUD

Vores partner, Bulls GastroPub & Sport i Rødovre Centrum, har igen et godt tilbud til alle Rødovre-fans:

Køb en valgfri gourmetburger med oksekød, kylling eller pulled pork til kun 119 kr.

Viser man sit Rødovre Mighty Bulls-sæsonkort og får man en lille pilsner fadøl GRATIS med.


Trio forsætter i RMB resten af sæsonen VIDEO: Højdepunkter fra Rødovre-Esbjerg