Søndagskamp i Nordjylland

Søndag tager tyrene den lange bustur til Frederikshavn, hvor der venter et yderst svært opgør, når Frederikshavn White Hawks tager imod Rødovre Mighty Bulls.

Begge mandskaber kommer til opgøret med en sejr i bagagen, Rødovre vandt onsdag aften i overtid over Herlev, imens Frederikshavn ligeså slog Herlev på udebane fredag aften i straffeslag.

Efter det blev en kendsgerning, at Rødovre ikke ville kunne nå slutspillet, har man kørt på med unge fyre, som kæmper en vis legemsdel del ud af bukserne kamp efter kamp. Det er god kamptræning og en mulighed for at prøve Metal Liga-tempoet for de unge, der har kløet godt på.

Magnus Carlsen er én af de spillere, som har fået mere ansvar i den decimerede spillertrup:

- Det er jo altid dejligt med mere ansvar uanset grunden. Det betyder, at man har mere effekt og det er jo altid et lille skulderklap som person og spiller. Jeg havde fået et A mod Herlev, og det er jeg stolt over at få den slags ansvar, fortæller han og ser frem mod kampen i Frederikshavn:

- For at slå Frederikshavn skal vi ud og være klar for start af. Jeg synes, vi har spillet noget rigtig god hockey de sidste par kampe - lige bortset fra Odense kampen. Men vi skal ud og møde dem hårdt, tackle ud på dem for de er et skøjteteknisk dygtigt hold. Og så skal vi se. om vi kan åbne op i deres stærke defensiv, og være kyniske på vores chancer.

- Jeg synes, at de seneste 10 kampe - lige uden Odense-kampen - har været rigtig positive. Jeg synes de unge spillere, der har fået chancen, har gjort det virkelig godt. De kæmper altid stenhårdt, når de er inde, og har taget opgaven til sig. Nu skal vi bare ud og spille de her to kampe med masser af sjæl og vilje, så vi kan få en god afslutning på sæsonen, fortæller han.

Frederikshavn har i den seneste uge fået ny cheftræner, så måske kan holdet rystes en smule. I det indbyrdes skema fører Frederikshavn med 3-2 i kampe, inden kampen senere i dag.

Der bliver også gensyn med Jonathan Brinkman, som er udlejet til White Hawks for resten af sæsonen. Han har indtil videre vist sig flot frem for Frederikshavn, inden han er tilbage i Rødovre-trøjen næste sæson. Også Johan Lundgren er at finde på White Hawks-holdet.

I den seneste kamp mod Herlev var det glædeligt at se William Rørth tilbage på isen som backup keeper for Dennis Saikonnen. Rørth har siddet ud længe med en skade, men var tilbage i spillertruppen.

Kampstart er kl. 15.45 og Tv2 Play viser kampen direkte.


Tæt på ny hjemmebane-fiasko for Frederikshavn Ændring i den sportslige ledelse