Ønsker du at låne dit sæsonkort ud til en bestemt kamp, er det super nemt og hurtigt at konvertere det til en billet, som du kan sende til en ven:
1. Login og find menupunktet ”Mine billetter”
Log ind i billetsystemet og klik på fanen ”Mine billetter”.
Her kan du se en oversigt over, hvor mange sæsonkort og billetter du har til de kommende kampe.
2. Vælg den kamp, som du vil udlåne dit sæsonkort til og lav sæsonkortet om til en billet
Find den kamp som du ønsker at udlåne dit sæsonkort til og klik på ”Vis”.
Du får nu en liste med dit sæsonkort og eventuelle billetter.
Klik på ”Lav om til billet” ud for det/de sæsonkort, som du ønsker at udlåne til kampen.
Du har nu en billet til kampen i stedet for dit sæsonkort. Derfor virker dit sæsonkort ikke kampen.
Handlingen kan ikke fortrydes, så hvis du alligevel ønsker at benytte dit eget sæsonkort, skal du benytte den billet, som du har fået i stedet for sæsonkortet til kampen.
3. Send billetten til en ven
Sæt et flueben ud for billetten, du vil sende, og vælg ”Send markerede billetter”.
Indtast herefter modtagerens e-mailadresse og skriv evt. en besked med, inden du klikker ”Send”.
Din ven modtager nu billetten på en e-mail.
I stedet for at sende billetten, kan du også downloade og printe billetten.