Holdkortet forstærkes med endnu en Rødovre-dreng, da Mikkel Persson har forlænget sin kontrakt med Rødovre Mighty Bulls for endnu en sæson.

Mikkel Persson sætter selv nogle ord på sin kontraktforlængelse: "Jeg er rigtig glad for at fortsætte i Rødovre næste år. Jeg startede i klubben da jeg var 7 år, og den har en stor plads i mit hjerte, så jeg glæder mig til at have tyren på brystet igen og spille foran vores fantastiske fans og sumpen! Vi tog et stort skridt i den rigtige retning sidste sæson, selvom vi havde meget modgang, og jeg tror og håber på, vi kan tage et større skridt i år og komme tættere på toppen, hvor Rødovre hører til."

Vi er enormt glade for, at Mikkel Persson, med sit ægte Rødovre-DNA, vil fortsætte sin stærke udvikling hos Rødovre Mighty Bulls. Mikkel gjorde store fremskridt i den seneste sæson, og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i den kommende sæson, fortæller cheftræner Olaf Eller om Perssons kontraktforlængelse.

 

Kontrakten er betinget af den endelige godkendelse fra Danmarks Ishockey Union. 


Rødovre Mighty Bulls forlænger med Oliver Marklund 3 ungdomsspillere får kontrakt hos Rødovre Mighty Bulls