Støtteforeningen vil løbende afholde arrangementer

En ny støtteforening har set dagens lys, hvor omdrejningspunktet er ishockeyen i Rødovre. Foreningens primære formål er at støtte både eliten, amatørerne og de frivillige indenfor ishockeyen i Rødovre. Hvilket betyder, at alt overskud fra støtteforening bliver delt ud til 3 formål.

Ishockeyens Venners Fond

De frivillige i Rødovre Mighty Bulls

Rødovre Mighty Bulls

Støtteforeningen ’Ishockeyens Venner Rødovre’ fortæller her, lidt om tankerne bag projektet:
”Hockeyen i Rødovre har eksisteret siden 1961, klubben har 6 danske mesterskaber og 1 pokal titel. Ishockeyen i Rødovre er byens varemærke, men vi må erkende at det er blevet en dyr fornøjelse, at være med i den bedste række. Det kræver talent, hårdt arbejde, frivillige og penge. Penge er noget som de sjællandske klubber har færre af. Vi vil gerne være med til, at der stadig er ishockey i Rødovre de næste mange år”.

Støtteforeningen vil løbende afholde arrangementer, men starter i første omgang med at afholde banko i klublokalet i Rødovre Centrum Arena. Ønsker du at følge med i foreningens projekter og støtte op om ishockeyen i Rødovre, så klik endelig ind på linket for at læse mere: https://www.facebook.com/profile.php?id=100091986001104

Hvis du ønsker at blive medlem at støtteforeningen Ishockeyens Venner Rødovre, skal du blot gøre følgende.
Send en mail til ishockeyensvenner@hotmail.com eller en besked via. Facebook til foreningen med info:
Navn:
Adresse:
Telefon.nr.:
E-mail:

Prisen for medlemskab er 60 kr. pr. løbende år.

Hver opmærksom på at fakturaen for medlemskab kan ende i uønskede mail, så tjek din mail, når du har tilmeldt dig. Vi opretter inden for 24 timer.


Det svenske missil Måns Hansson tager en sæson mere på backen hos Rødovre Mighty Bulls Rødovre opruster med endnu en Nordamerikaner