Vi iværksætter en økonomisk redningsplan for klubbens fremtid
Situationen er så alvorlig, at vi nu vender os til offentligheden i håb om en hjælpende hånd. Kortsigtet har vi brug for en økonomisk indsprøjtning for at kunne gennemføre den igangværende sæson i Metal ligaen. Vores nye advisory board vil sideløbende arbejde på en kommerciel plan, der skal sikre økonomien på lang sigt.
Derfor kommer vi nu med en oprigtig anmodning til alle jer, der har mulighed og lyst til at støtte. Vi opfordrer alle til at investere i en folkeaktie til en værdi af 1000 kr. Alle der ønsker at støtte ved at købe en folkeaktie, kan indbetale via Mobilpay på 99044 - Angiv gerne din e-mail i kommentarfeltet, så vi let kan sporer dig igen, når folkeaktien i ramme skal udstedes til dig. Alternativt kan man også købe folkeaktien via. dette link
Til dem, der ikke har mulighed for at komme til arenaen, vil en ramme med folkeaktien naturligvis blive tilsendt. Alternativt har I mulighed for at deltage i en af de kommende kampe i Rødovre Centrum Arena uden omkostninger og afhente jeres bevis for den værdifulde hjælp.
Vi som klub og vores nye Advisory Board, har en urokkelig tro på, at det er muligt at redde vores klub. Men det kræver, at vi nu står sammen om Rødovre Mighty Bulls og knokler hårdt, både på og uden for banen.
For yderligere oplysninger om vores nuværende situation, bedes I løbende besøge vores hjemmeside.
Vi er en klub med stolte traditioner, og vi giver aldrig op.
Med venlig hilsen,
Rødovre Mighty Bulls