Vi søger fortsat nye kræfter til vores stærke team af frivillige, der er med til at sørge for, at Rødovre Mighty Bulls løber rundt og holder det hele i gang på kampdage.
Vi søger løbende frivillige til forskellige funktioner, men særligt til følgende områder lige nu:
Barkoordinatorer: Her er opgaven at sørge for, at barerne er fyldt op med varer før og under kampene. Har man teknisk snilde til at løse småproblemer med fadølsanlæg, vil dette også være en stor hjælp.
Fanshop: I fanshoppen er opgaverne at sælge merchandise samt sørge for, at butikken ser pæn ud.
Vagt- og servicepersonale: Opgaverne består i at vise tilskuerne til deres pladser, visitere i indgangen, holde eventuelle gratister ude samt holde opsyn og have overblik til at løse eventuelle problemer. De fleste af vores vagter har uddannelse og gode kurser i rygsækken, og er en god støtte til nye hjælpere.
Ønsker man at prøve forskellige områder, så vil det også være muligt at være ”flex’er”, som kan træde til fra kamp til kamp i de områder, hvor der mangler en hånd.
Som frivillig i Rødovre Mighty Bulls får du:
- Mad og drikke når du er på vagt
- Sæsonkort til når du ikke er på vagt
- Mulighed for at komme med på en årlig bustur til en udekamp og til den årlige frivilligfest
- God erfaring til CV’et
- En masse oplevelser og nye gode bekendtskaber i vores team af over 100 frivillige
Det forventes ikke, at man kan komme til hver eneste kamp, så vagtplaner koordineres internt i de forskellige teams. Er man flere, som gerne vil arbejde sammen, så kan vi også finde ud af dette.
Er du interesseret i at blive frivillig, eller vil du bare høre mere omkring det, så kontakt frivilligkoordinator Jesper Dyrby på dyrbyjesper@gmail.com eller 25 43 25 53.
Vi glæder os til at høre fra dig!