Trøjeauktionen er startet

Som tidligere meldt ud, så laver vi årets trøjeauktion på lidt alternativ vis, nemlig over Facebook.

Auktionen er startet i dag kl. 15.00 og løber frem til torsdag d. 02/04 kl. 20.00.

Det forløber således:

Hver trøje har et startbud på 500 kr. og man skal minimum byde 100 kr. over det højeste bud. Auktionen slutter torsdag d. 02/04 kl. 20.00.

Hvis der bliver budt på en trøje med mindre end 15 minutter til auktionen slutter, bliver auktionen automatisk forlænget, så den slutter 15 minutter efter buddet.

På denne måde sikrer vi, at alle, der ønsker at byde, har mulighed for det. Der vil derfor altid være mindst 15 minutter til at overbyde i. Hvis der i denne tidsperiode igen bliver budt på trøjen, forlænges auktionen yderligere.

Du byder ved at finde trøjen, som du ønsker at byde på, og skriver buddet som en kommentar til billedet. Husk at se andres kommentarer igennem for deres bud, så du kan byde over.

Hjemmebanetrøjerne kan findes her.

Udebanetrøjerne kan findes her.

Betaling og praktisk

Alle vindere kontaktes med en privat besked.

Betalingen foregår på MobilePay eller via bankoverførsel. Virksomheder kan få faktura.

Trøjerne vil enten kunne afhentes på RMB's kontor eller sendes med Post Nord (porto 75 kr.).


Resultat af trøjeauktionen Årets trøjeauktion bliver holdt online!