Det er slet ikke tosset at slippe afsted med at nappe det ene af kampens points mod Rungsted i denne sæson og det kunne såmænd også have blevet flere da Rødovre Mighty Bulls tabte den endelige straffeslagskonkurrence.

Black Friday i Rødovre Centrum Arena havde ikke lige samme tiltrækningskraft som de omkringliggende butikker, da tyrene bød krypto drengene fra Rungsted velkommen til fredagskamp.

Stor kamp af hjemmeholdets Mads Eller og William Rørth sørgede for et point til Rødovre der strittede godt imod overmagten, og bragte kampen ud i overtid og straffe. 

Åbningsmålet i kampen gik til gæsternes Oscar Shulze der tæt under mål styrede pucken forbi Rødovres keeper William Rørth, efter knap fem lige minutter. Scoringen stimulerede gæsternes offensiv der bed sig godt fast i hjemmeholdets zone med flere farlige afslutninger til følge.

Tyrene kom dog gennem trængslerne, fik igen fat i kampen og efter tolv minutter  hvor et længere angreb bragte udligning. Det var Mads Eller der med en snertende håndledsskud sendte pucken over Thomas Lillie i gæsternes mål.

En udvisning til Rungsted kort efter udligningen bragte ikke noget på tavlen for hjemmeholdet. Mod slutningen af perioden blev Rødovre også ramt  af en udvisning, der ligeledes var uden effekt og perioden endte således uafgjort på alle fronter.

Anden periode var et par minutter gammel da Rungsted idømtes en udvisning, men hjemmeholdet sløsede muligheden for scoring bort, og gæsterne klarede frisag. Momentum i kampen var dog tippet tyrenes vej.

En udvisning til Rungsted efter otte minutter, 2+2 minutter var en gylden mulighed for Rødovre til at ændre på scoreboardet, men igen manglede skarpheden i afgørende momenter og tiden gik ud, både for udvisningen og perioden efter en tam forestilling.

Roderiet fra begge sider fortsatte i det meste af spillet den første halvdel af tredje periode, men blev afbrudt af Rungsteds Willie Raskob der ud af ingenting sendte pucken på mål til kampens næste mål. 

Rødovre forsøgte med alle midler at fremtvinge en scoring, og i fire mod fire, med fire et halvt minut tilbage lykkedes det at få udlignet ved Nick Crawford der pressede pucken under Thomas Lillie. Igen pivåben kamp.

Hvad kampen manglede de første 55 minutter fik vi til sidst, men afgørelsen skulle der ekstratid til.  Tre mod tre er bare underholdende og trods kæmpe muligheder i begge ender blev der ikke scoret og derfor skulle holdend’e ud i straffeslag for at tage bonuspointet.

 

Rødovre Mighty Bulls – Rungsted Seier Capital 2-3 (1-1, 0-0, 1-1, 0-0) Str
04:43 0-1 Lucas Andersen (Schulze,  Rosenthal)
12:15 1-1 Mads Eller (Johansson, Mortensen)
50:12 1-2 Willie Raskob ( Hanna)
55:30 2-2 Nick Crawford (Zorko,  Olsen)
65:00 2-3 Marcus Olsson
Udvisninger: RMB 2x2min, RSC 5x2min
Skudstatistik: 33 - 30 (9 - 7, 6 - 7, 12 - 10, 6 - 6)
Tilskuere: 1150


VIDEO: Højdepunkter fra Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Optakt: Rødovre Mighty Bulls-Rungsted Seier Capital