Kom og bliv klogere på sæsonens hold og begivenheder.

Du skal nu sætte kryds i kalenderen fredag d. 29. juli kl. 16:45-18:00.

Rødovre Mighty Bulls inviterer i samarbejde med Old Irish Damhuskroen til spillerpræsentation for sæsonen 2022/23. Vi åbner dørene op til årets spillerpræsentation kl. 16:45 og du vil blive budt på en vand/øl under arrangementet.

Vi starter arrangementet kl. 17:00, hvor direktør Morten Nielsen vil fortælle om de ændringer klubben har foretaget op imod den kommende sæson, og om hvordan underholdning samt sideløbende arrangementer med kampene skal skabe fest og glade dage. Han bliver efterfølgende suppleret af cheftræner Magnus Sundquist, som vil fortælle mere specifikt om de sportslige målsætninger og forventninger til sæsonen 2022/23.

Derefter vil spillerne blive præsenteret på scenen og afslutningsvis vil der være mulighed for at møde spillerne og tage en hyggelig snak, samt få en autograf eller et billede. Alt i alt er der lagt op til et hyggeligt eftermiddagsarrangement, hvor du kan blive klogere på alt fra det kommercielle til det sportslige hos Rødovre Mighty Bulls.

Vi håber på et stærkt fremmøde og glæder os til at se jer alle sammen.


Rødovre har assistenttræner på plads til sæsonen 2022/23 Ny back i RMB-truppen