Sønderjyske havde fundet vej til Rødovre Centrum Arena denne tirsdag aften for at byde Rødovre Mighty Bulls op til dans, ganske som tilfældet bliver igen på søndag kl. 14:00.

Der var rykket lidt rundt i truppen, samt tilført nye spillere i tiden op til faceoff. Spændende om det også kunne aflæses i attituden og spillet på isen.

Starten af kampen blev delvist ødelagt af en tynd udvisning til Tyrene, men holdet viste mandsmod og afviklede de to minutter uden at tillade gæsterne ret meget. Kort efter fuldtallige fik vi en smagsprøve på en hurtig Rødovre spilvending, - Steffen Klarskov fik afsluttet snert forbi.

Efter en halv periode med gode muligheder til begge sider trak gæsterne deres første udvisning, men ej heller her, var der bid på scoreboardet.

William Rørth var i kassen denne aften og godt fem minutter før pausethe måtte han hive en af de store redninger frem da der blev fumlet med pucktab i midtzonen. Til gengæld kunne han ikke stille noget op kort efter da gæsterne udnyttede muligheden for scoring. Endnu en scoring til gæsterne kort efter så ud til at trække luften ud af tyrenes optimisme.

Optimismen vendte dog tilbage med et brag af en kasse. En debutant scoring af Marcus Almquist der med en smart finte tog pucken mellem benene, og simpelthen løb fra de bagerste gæster og satte pucken sikkert ind til reducering. En yderst vigtig scoring der bragte Tyrene tilbage i kampen.

Anden periode startede med et flere minutters stort pres i Rødovres zone kun afbrudt af en friløber til hjemmeholdets Maksim Popovic. Fem minutter gik der før der igen faldt ro over kampen.

En udvisning til Trevor Cheek efter tolv minutter bragte trængselstider for hjemmeholdet der med stort hjerte holdt gæsterne ude af slottet.

En af de dumme udvisninger for fejl ved faceoff, bragte hjemmeholdet i overtal, og få sekunder efter en udligning da Brett Welychka eksekverede tæt under mål. Et fuldendt come back, efter gæsternes føring fra første periode, var en realitet.

Fjorten sekunder inde i tredje periode kom gæsterne atter foran, på en scoring der så en kende for let ud. Heldigvis var der masser af tid til at vende slaget igen.

En udvisning til hjemmeholdet efter fem minutter, sendte stakkels Jonas Sass på banen igen for at blokere skud efter han måtte hjælpes af isen efter en blokering i de døende sekunder af anden periode. Udvisningen blev afspillet uden problemer.

Med fire minutter igen af tredje periode kom Rødovre i overtal, deres gyldne mulighed for at bringe balance i regnskabet. En timeout lagt oveni skulle sætte strategien for en udligning, men pucken sprang ikke tyrenes vej. Gæsterne kørte de sidste minutter af uret med tre point i bagagen.

Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE 2-3 (1-2, 1-0 0-1)
16:42 0-1 Brendan Harms (Brown, Prapavessis)
17:04 0-2 Victor Rollin Carlsson (Harms, Brown)
18:17 1-2 Marcus Almquist (Kjær)
36:18 
2-2 Brett Welychka (Klarskov, Cheek) (PP1)
40:14 2-3 Steffen Frank (Brown, Prapavessis)
Udvisninger: RMB 3x2min, SE 4x2min
Skudstatistik: 16 - 23 (5 - 14, 9 - 5, 2 - 4)
Tilskuere375


VIDEO: Højdepunkter fra Rødovre-SønderjyskE To nye forwards til truppen