Nyt år hvor der resterer femten kampe inden playoff. Modstander tirsdag aften var SønderjyskE der ligesom Rødovre har en del skader i besætningen.

Efter al balladen i forbindelse med sidste hjemmekamp i Rødovre Centrum Arena var det tid at vende stemningen og se fremad. Nyt år hvor der resterer femten kampe inden playoff. Modstander tirsdag aften var SønderjyskE der ligesom Rødovre har en del skader i besætningen. 

Første periode bød på en yderst mat stemning og tamt spil, hvor de afslutninger der kom for det meste blev udført som enkeltmandspræstationer. Gæsterne havde pucken mest den første halvdel og hjemmeholdet den anden halvdel. En udvisning til hver side kunne ej heller  rykke på stillingen hvor der grundet de særlige omstændigheder, var sjældent stille i hallen.

Anden periode bød på lidt mere energi fra især hjemmeholdet, der skøjtede og kombinerede bedre end i første periode, så set i det lys var det løn som fortjent da brødrene Virtala midtvejs bragte tyrene i front. Marko scorede på Teemu's forarbejde. Føringen vækkede dog gæsterne til dåd, og med små fem minutter til anden pause fik de udlignet. Det blev til en scoring mere til gæsterne i slutningen af perioden, -  igen i et spil hvor Rødovre sløser og ikke får clearet pucken i egen zone.

Tredje periode var en stillingskrig med overvægt i spil og chancer til gæsterne, men en udvisning til SønderjyskE vendte opgøret på hovedet, da Steffen Klarskov blev ramt af en puck tæt under mål og dermed kvitterede gæsternes føring. Momentum var nu hos hjemmeholdet der trykkede på for endnu en scoring, men der kom ikke en afgørelse i ordinær tid, og der skulle forlængelse til at uddele bonuspointet. Kæmpe muligheder til hjemmeholdet der totalt dominerede spillet tre mod tre. Men ingen afgørelse og der måtte straffeslag til at afgøre kampen.

Det var Rødovre der trak det længste strå med scoring på to mod gæsternes ene og dermed blev bonuspointet i Rødovre.


Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE 3-2 (0-0, 1-2, 1-0, 0-0) OT
26:50 1-0 Marko Virtala (T. Virtala,  Klarskov)
35:15 1-1 Justin Maylan ( D.Hansen)
37:44 1-2 Daniel Nielsen ( Maylan)
51:09 2-2 Steffen Klarskov Nielsen ( Olsen)
65:00 3-2 Nick Crawford
Udvisninger: RMB 2x2min, SE 3x2min
Skudstatistik: 27 - 36 (13 - 16, 6 - 10, 5 - 9, 3 - 1)
Tilskuere: 677

 

 


Matthias Asperup er på is igen: Håber at blive klar til februar Tirsdagshockey mod SønderjyskE