Schultz bliver sæsonen ud

I starten af september vendte Phillip Schultz hjem til Rødovre Mighty Bulls på en midlertidig kontrakt, mens den canadiske WHL-liga har været nedlukket grundet corona-epidemien.

Schultz har spillet for Victoria Royals de seneste to sæsoner - i sidste sæson som kaptajn - og skulle planmæssigt have været tilbage i denne sæson også til sit sidste år i den canadiske juniorliga.

Nu har WHL for nogle dage siden offentliggjort planerne om at starte op igen og spille en forkortet sæson, men det bliver uden den 20-årige danske forward, der resten af sæsonen fortsat tørner ud for Mighty Bulls.

Schultz er kommet rigtig godt ind på holdet og har leveret godt til både træning og i kamp - blandt andet med 22 point, 10 mål og 12 assister -, så vi er glade for, at han har ønsket at fortætte i Rødovre sæsonen ud.

Ligesom Phillip Schultz var det, er også Marcus Almquist på leje i Rødovre. Almquist spiller normalt for svenske HV71, men fortsætter i Rødovre så længe, at den svenske juniorhockey er lukket ned - han kan dog kaldes hjem til SHL-holdet, hvis de ønsker det.


Tyrene er tilbage på isen fredag AFLYSNING: Frederikshavn og Rødovre spiller ikke fredag grundet Covid19-smitte