Sæsonkort – spørgsmål & svar

Vi glæder os helt utroligt meget til den nye sæson, og særligt til igen at kunne byde en masse fans og tilskuere velkommen i Rødovre Centrum Arena.

Sæsonkortsalget til den nye sæson er godt i gang og vi har samlet en del af de spørgsmål, som vi oftest får i forbindelse med vores sæsonkort (Unlimited Hockey):

Jeg har et sæsonkort - skal jeg forny det?
NEJ – med Unlimited Hockey er du sikret din faste plads, indtil du opsiger sæsonkortet, og du slipper for at bruge tid på at skulle oprette et nyt.

Hvad koster et sæsonkort?
Et Unlimited Hockey-sæsonkort koster 79 kr. om måneden for en ståplads og 119 kr. om måneden for en siddeplads. For pensionister er prisen 69 kr. og 79 kr. om måneden.

Derudover koster det et oprettelsesgebyr på op til 499 kr. – men i resten af juni er der gratis oprettelse!

Skal jeg betale i måneder, hvor der ikke er kampe?
Ja, betaling af sæsonkort på abonnement betales i alle årets 12 måneder, også selvom der ikke spilles kampe i alle måneder. Dette skyldes, at den samlede pris på sæsonkortet er fordelt på alle årets 12 måneder og du betaler derfor samme ydelse hver måned.

Giver et sæsonkort adgang til slutspillet?
Er din fremmødeprocent i Rødovre Centrum Arena minimum 80% eller derover, har du automatisk adgang til alle slutspilskampene i Rødovre Centrum Arena og skal ikke foretage dig noget.

Hvis din fremmøde procenter er under 80%, så tilbydes du i en kort periode, inden slutspillet, at købe din faste plads i hallen til et gebyr på 299 kr.

Udekampe tæller ikke med i statistikken.

Kan jeg låne mit sæsonkort ud?
JA - klubberne og spillerne elsker når der er folk i hallerne. Dit sæsonkort er ikke personligt, hvorfor vi anbefaler, at kortet lånes ud, når man ikke selv har mulighed for at overvære en kamp. På den måde sikrer man, at alle har adgang til slutspillet og at der derfor ikke opkræves et slutspilsgebyr.

Hvor finder jeg mit sæsonkort?
Dit sæsonkort er digitalt og du finder det ved at downloade app’en ”Metalligaen”.

Her logger du ind med dine oplysninger, som du også bruger i vores billetshop. Se evt. mere i vores guide her.

Du kan læse meget mere om Unlimited Hockey-sæsonkort samt bestille det her.


Målmandsduoen komplet SAMTLIGE Metal Liga-kampe sendes på TV2’s platforme fra den kommende sæson