Popovic og Povlsen fortsætter i Rødovre

Holdet til den kommende sæson er så småt begyndt at tage form, så vi er glade for at kunne præsentere de første navne til den kommende sæsons spillertrup.

Maksim Popovic og Magnus Povlsen har begge sat underskrifter på nye aftaler med Rødovre Mighty Bulls.

Forwarden Maksim Popovic skiftede for 1,5 år siden til Rødovre og tager hul på sin tredje sæson for Tyrene. Popovic tog mange gode skridt i sin udvikling i sidste sæson og leverede blandt andet ni mål i 42 grundspilskampe. Den unge forward er stadig kun 19 år og er en spiller med masser af spændende potentiale for fremtiden.

Magnus Povlsen skiftede op til sidste sæson fra Herlev Eagles til Rødovre Mighty Bulls og er ligeledes klar til en sæson mere i rødt. Povlsen er oprindeligt Rødovre-dreng, så det var også dejligt at kunne byde én af klubbens egne spillere velkommen hjem i sidste sæson. 26-årige Povlsen har rundet 300 kampe i Metal Ligaen og han viste i foråret, at han ikke kun kan spille back, men også er en mulighed på forwardpladserne, hvis det skulle blive nødvendigt.

Begge kontrakter gælder for den kommende sæson.


Tre unge forwards forlænger Landsholdet spiller testkampe i Rødovre