Pick A Jersey-konkurrence til fordel for DIF's Soldaterprojekt

Kampen på tirsdag imod Odense Bulldogs er en del af det landsdækkende Veteran Match 2021, og i samarbejde med DIF’s Soldaterprojekt vil vi derfor kører ”Pick A Jersey ”-konkurrence, hvor alle tilskuere har chancen for at vinde en af de særlige kamptrøjer, som spillerne bruger til denne specielle kamp.

I Rødovre Centrum Arena sælges der lodder for 20 kr. stk. - eller 6 stk. for 100 kr. I løbet af tredje periode trækkes to heldige vindere, som efter kampen kommer på isen og kan vælge en trøje fra én af Rødovre-spillerne samt få den signeret med autograf.

Alt overskud fra ”Pick A Jersey” går til DIF’s Soldaterprojekt.

Der vil også blive solgt pins i Fanshoppen og i barerne med Veteran Match-logoet. En pin koster 50 kr. som går til DIF’s Soldaterprojekt.

Kampstart på tirsdag er kl. 18.00 og dørene åbner kl. 17.00.

Køb billet til kampen her og kom og vær med til at hylde og støtte Soldaterveteranerne.


- Vi skal være aggressive, intense og kloge i vores presspil Online trøjeauktion på sidste sæsons trøjer