Vi har lige nu en god følelse på holdet, hvor vi tror på tingene og på de ting vi arbejder med hver dag. Den følelse skal vi ride videre på!

Rødovre Mighty Bulls har fået vendt hornene en smule opad, efter man de seneste to kampe har fået 5 point mere på kontoen. Det er specielt rart, når pointene falder både på hjemme- og udebane mod rivalerne fra Rungsted. Den dobbelt målscore Måns Hansson fra gårsdagens kamp, sætter et par ord på holdets præstation.

- Jeg synes vi spillede en rigtig god kamp i går, hvor vi gik en smule for meget ned i sidste periode, men dejligt og fortjent med en sejr. Vi skal helt klart være tilfredse med 5 point ud af 6 muligt mod Rungsted. Personligt var det skønt at score og hjælpe holdet til sejr.

Specielt Odense har været hårde mod Mighty Bulls i denne sæson, hvor begge kampe er tabt med lidt for store cifre, så hvad siger humøret og game-plan til kampen mod Odense.

- Vi har lige nu en god følelse på holdet, hvor vi tror på tingene og på de ting vi arbejder med hver dag. Den følelse skal vi ride videre på. Vi er helt klar over, at Odense er et godt hold.

- Vi skal bare spille bund solidt defensivt, så har vi præcis som til alle andre kampe en chance for at vinde i morgen.

Vi fejrer J-dag og tilbyder lidt ekstra lir på dagen. Du kan læse om de forskellige aktiviteter på link: J-DAG, eller købe billet til kampen her.

Kampen starter kl. 20:00 i Rødovre Centrum Arena og kan streames på TV2 Play.

 

 

 

 


VIDEO: MIKKEL PERSSON efter Rungsted-Rødovre Optakt: Turen går i aften til Rungsted