Der kommer helt sikkert en masse intensitet på isen og på tilskuerpladserne, så det skal nok blive en fed aften.

Fredag aften er der dømt derby, når tyrene møder hjortene fra Rungsted på isen i Rødovre Centrum Arena. 

Fredagens kamp er en vigtig kamp for holdet, ikke kun for pointene, men ikke mindst for håneretten mod Rungsted. Den sidste kamp mod Rungsted var tilbage i sæsonpræmieren oppe i Rungsted, som endte med en Rødovre sejr på 5-6 efter forlænget spilletid. Vi håber på, at der vil komme et stærkt fremmøde af Rødovre fans til dette derby på hjemmebane, så tyrene kan få en masse opbakning og hive sejren i land igen fra lokal braget!

Rødovre´s seneste hjemmekamp var imod Esbjerg hvor det blev 1-1 efter ordinær spilletid, også trak Rødovre det længste strå efter straffeslag. Det var en virkelig flot holdpræstation med en storspillende William Rørth i Rødovre målet, så hvis Rødovre kan finde samme tilgang og indstilling frem til kampen imod Rungsted vil Rødovre have gode muligheder for at få sejren.

Der er utrolige vigtige point at kæmpe om, til fredagens oktober fest opgør og det bliver med garanti både spændene og med en masse fight, når Rødovre og Rungsted møder hinanden til et kæmpe brag i derbyet.

Vi har snakket med Rødovre´s nr.11 og kaptajn Mads Eller forud for hjemmebane kampen imod Rungsted:

Hvordan ser du frem til derbyet på hjemmebane imod Rungsted fredag aften?

- Det ser jeg utroligt meget frem til, det er en af de kampe man ser på kalenderen langt tid inden med en fredags kamp på hjemmebane mod Rungsted i et derby med masser af tilskuere, så det glæder hele holdet sig til. Der kommer helt sikkert en masse intensitet på isen og på tilskuerpladserne, så det skal nok blive en fed aften.

Hvad tænker du der bliver afgørende, for hvem der kommer ud med sejren fredag aften?

- Det afgørende bliver hvem der kan holde styr på nerverne nede på isen. Det er klart det bliver en meget intens kamp, som det altid plejer at være imod Rungsted. Special-teams bliver tit rigtig afgørende og det var det også sidst vi mødte Rungsted, så derfor er vigtigt hvem der kan holde sig væk fra udvisnings boksen.

Rødovre vandt seneste opgør mod Rungsted i sæsonpræmieren, hvad kan holdet bruge den sejr til frem mod fredagens kamp?

- Nu er det lidt tid siden, men vi kan bruge at vores powerplay fungerede rigtig godt i den kamp. Vi var ikke så gode i box-play og i det defensive spil, og vi var foran af flere omgange i kampen, men Rungsted kom desværre igen, dog slog det ikke holdet ud og vi endte med at vinde kampen i overtid. Der er en masse positive elementer vi kan tage med ind til kampen imod Rungsted og det er specielt vigtigt, hvis vi kigger ind i den periode som holdet befinder sig i på nuværende tidspunkt i sæsonen.

Ser vi dig få lavet nogle point imod Rungsted fredag aften?

- Det håber jeg da, jeg synes det har været en helt fin og en af de bedre sæson starter fra mig med point, så det håber jeg kan forsætte med og sørge for at hjælpe holdet på den måde. 

Info til kampen


William Rørth starter i målet


Følgende spillere er ude til kampen pga. skader:

Brandon Magee

Måns Hansson 

Niclas Krarup


Kampen starter med face-off kl. 19:00 og kan streames via. Metalligaen.tv 

Bemærk at det kræver abonnementsbetaling.

Skrevet af: Andreas Kleczewski 


Folkeaktie OKTOBERFEST OG DERBY!