I dag onsdag d. 18. januar kommer Herning på besøg i Rødovre Centrum Arena med kampstart kl. 19:15 og dørene åbner kl. 18:00.
En spiller som har gjort sig særligt bemærket de seneste kampe er Christian Thunbo.
Christian, du havde en kortvarig skade, men man må sige, at du er kommet stærkt igen. To mål i de seneste tre kampe, hvoraf det ene mål blev scoret imod netop aftenens modstander fra Herning, hvor det blev til 1-2 på udebane. Hvad betyder målene for dig personligt og hvad skal vi forvente af Mighty Bulls til aftens kamp.
Det er jo altid dejligt at lave mål - det giver ekstra selvtillid og så er jeg er rigtig glad for at få slået hul på bylden i Rødovre-trøjen.
I kan forvente et Rødovre-hold, som vil arbejde benhårdt i begge ender af banen, for at få et resultat. Vi ved, at hvis vi arbejder hårdt og holder os til vores gameplan, kan vi slå alle.
Skadessituationen: Fortsat sidder fire spillere ude med skader, Böll, Lucas Bach, Pison og Tristan. Dog har to spillere vendt tilbage fra skade, Berling og Mikkel Jensen.
Kampen starter kl. 19:15 i Rødovre Centrum Arena og kan streames på TV2 Play.
Køb dine billetter via. Metal Liga appen under fanen ”kampe” eller via. link: https://shop.mightybulls.dk/kampe
Der er som altid gratis adgang for børn/under 15 år.
Husk, at du som sæsonkortholder kan konvertere dit sæsonkort til en billet, hvis du er forhindret i at deltage til kampene.