I dag fredag d. 30. september tager tyrene på besøg hos forstandsrivalerne i Herlev.
Alle kampe i sæsonen har en betydning, men vestegnens ishockey derby imod Herlev er altid noget særligt. Der er vist ikke nogen der er i tvivl om kampens betydning, målt på både ligatabellen og den interne håneret.
Vi har som optakt til udebanekampen i aften taget en kort snak med assisterende træner Johan Marklund som fortæller:
- På trods af den start vi har fået i ligaen, er humøret godt, men vi er absolut ikke tilfredse med resultatet af kampene. Alle på holdet er fokuseret og arbejder stenhårdt hver dag på at blive bedre. Vi har under ugen arbejdet på detaljer i vores spil som skal forbedres yderligere, for at vi kan vinde kampe.
Hvad kan vi forvente os af aftens derby?
- Vi forventer os et tæt og hårdt derby opgør mod vores naboer, hvor hver eneste nærkamp tæller. Det kommer nok til at ligne en playoffkamp, hvor spillet rundt om linjerne og rundt om målene bliver afgørende. Én ting er helt sikkert, spillerne er klar til at arbejde hårdt i hver eneste situation for tyren på brystet.
Hvad er skades situationen før aftenens kamp?
- Ja. Vi har fået et par spillere tilbage fra skadeslisten så Mikkel Jensen, Lasse Carlsen og William Rørth er tilbage i truppen, hvilket vi har set meget frem til.