Det er ikke og skal ikke være en walkover at spille imod Rødovre

Rødovre Mighty Bulls rejser i dag stik vest mod Granly Hockey Arena, hvor aftenens kamp starter kl. 19:00 imod Esbjerg Energy.

Seneste møde imellem de to mandskaber endte 3-2 til Esbjerg, hvor Rødovre ikke gav ved dørene før sidst i 3. periode. Esbjerg kommer med garanti med fuld kraft fra start og her skal Rødovre står klar! Den defensive disciplin skal bestå i aften og chancerne skal udnyttes, hvis Rødovre skal have point med hjem i aften.

Christopher Rübenach mener også det er positive takter at tage med fra fredagens kamp mod Aalborg:

- Der er flere ting vi kan tage med fra kampen, men specielt at fremhæve er, at vi står meget mere kompakt i forsvaret og at vi spiller som et hold!

Nu hedder aftenens modstander Esbjerg, hvordan forventer I Esbjerg griber kampen an?

- Trods vores placering i tabellen har vi vist flere gange, at vi kan være med. Jeg tror, at Esbjerg og alle andre hold har fået mere respekt for os som sæsonen er skredet frem. Det er ikke og skal ikke være en walkover at spille imod Rødovre, slutter Rübenach.

Christian Thunbo & Alberto Pison er fortsat ikke tilgængelige til aftens kamp.

Kampen spilles kl. 19:00 i Granly Hockey Arena og kampen kan streames på TV2 Play.

Husk vi spiller hjemme mod netop Esbjerg nu på torsdag d. 1. december kl. 19:00.
Billetter kan købes her.

Du har igen mulighed for at spise aftensmad sammen med andre fans til denne kamp. Det er muligt at ankomme fra kl. 18:00 og spise frem til kl. 19:00.

Vi tilbyder følgende menu: Oksefilet med pommes frites og bearnaisesauce.

Voksenbillet er inkl. en flaske øl eller sodavand 100 kr.
Børnebillet er inkl. et glas sodavand 50 kr.
BEMÆRK: En billet købt til spisning giver ikke adgang til ishockeykampen.

Link til spisning finder du her.
Billet til spisning kan også tilkøbes via Metal Liga appen under fanen "kampe"

Der er som altid gratis adgang for alle børn/unge under 15 år.


HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Esbjerg-Rødovre HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE FRA Rødovre-Aalborg