Vi skal have fokus på, at spille ishockey i alle 60 minutter.

Rødovre Mighty Bulls har startet sæsonen på fornem vis og har 8 point efter 4 kampe. Rødovre Mighty Bulls skal fredag aften spille holdets femte kamp på udebane imod Esbjerg. De to klubbers seneste opgør imod hinanden var tilbage i en af pre-season kampene, som blev en meget tæt og spændende kamp, hvor begge hold var foran undervejs og endte med en Esbjerg sejr på 4-2.

Rødovre Mighty Bulls har vundet deres første to kampe på udebane i denne sæson, hvor det er blevet til 5 point ud af 6 mulige, så der burde være lagt op til et brag fredag aften, hvor Rødovre Mighty Bulls ser frem til, at komme tilbage på sejres sporet igen i det vestjyske. 

Hvilke positive elementer tror du, holdet kan tage med sig fra de første kampe i sæsonen til kampen imod Esbjerg?

- Jeg vil sige, at den ene ting, vi skal have fokus på, er at spille i alle 60 minutter. Hvis vi kan eksekvere den spillestil vi har, og spille som vi vil, så er vi et rigtig godt hold. Hvis vi bare tager et minuts fri og ikke har det rette fokus niveau overfor Esbjerg, så kan de udnytte de chancer, du giver dem. Så hvis vi arbejder hårdt i alle 60 minutter og spiller vores stil, så har vi en god chance for at vinde kampen.

Hvilke vigtige faktorer mener du, der skal til for at komme ud med sejren imod Esbjerg?

- Jeg tror, det vigtigste er at spille enkelt, vi skal vide, hvad vores holdkammerater gør til enhver tid, og hvis vi spiller på samme måde hele kampen igennem, gør det også kampen lettere for hele holdet, og chancerne vil komme baseret på det hårde arbejde vi udøver.

Hvilke ting synes du, holdet skal gøre anderledes fra sidste træningskamp imod Esbjerg til kampen fredag aften?

- Vi arbejder altid, for at bygge på vores spil til det bedste, det kan være. Jeg tænker faktisk det var godt, at vi tabte den sidste træningskamp mod Esbjerg selvom det kan lyde lidt dumt, for nu vil vi komme ind til kampen med fuldt fokus og vil tage revanche, da vi ved, at de kan slå os.

Spillere der ikke en tilgængelige til kampen:
Frank Gymer, Niclas Krarup, Alex Haunstoft og Kyle Hallbauer

Kampen starter med face-off kl. 19:30 og kan streames via. Metalligaen.tv
Bemærk at det kræver abonnementsbetaling.

Skrevet af Andreas Kleczewski 


OPTAKT: Rødovre - Odense med Mikkel Binou Jensen Veteran Match: Rødovre - Aalborg