Online trøjeauktion på sidste sæsons trøjer

De hvide udebanetrøjer fra sidste sæson er netop sat online på trøjeauktion. Sammen med de hvide trøjer er også de røde hjemmebanetrøjer og de sorte udebanetrøjer, der ikke blev solgt på trøjeauktionen i hallen tidligere på måneden.

Hvis en original hjemmebanetrøje med Trevor Cheek, Jonatan Nielsen eller Joshua Heerwagen lyder som noget for dig, så kig ind forbi. Det kunne måske også være en sort udebanetrøje med Magnus Povlsen, Antonin Manavian eller Jesper Horsted? Eller en hvid udebanetrøje med Jonas Sass, Steffen Klarskov eller Nicklas Carlsen?

Auktionen kan findes her hos Odendo.

Auktionen er netop startet og løber frem til mandag d. 04/10 kl. 20.00. Hvis der bliver budt på en vare indenfor de sidste 5 minutter før auktionen slutter, bliver auktionen automatisk forlænget med 2 minutter. Mindstebud er 500 kr.

Efter vundet auktion, har køber 24 timer til at foretage betaling af den vundne auktion. Sker dette ikke, bliver auktionen genåbnet.

Trøjerne kan enten sendes (mod forsendelsesgebyr på 80 kr.) eller afhentes på RMB’s kontor efter nærmere aftale. Det vil også være muligt at afhente trøjer til kampen mellem Rødovre og Odense d. 5. oktober efter aftale.

Alle vindere kontaktes direkte på mail.


Pick A Jersey-konkurrence til fordel for DIF's Soldaterprojekt VIDEO: Højdepunkter fra kampen mellem Rungsted og Rødovre