Nordjysk stime skal brydes

Ugen byder på to udekampe for Rødovre Mighty Bulls, der tirsdag rejser til Aalborg og fredag besøger naboerne Herlev Eagles.

Kampen i Aalborg må forventes at blive en svær én af slagsen, da hjemmeholdet fortsat fører Metal Ligaen med et solidt forspring ned og er ubesejrede på hjemmebane i sæsonen med ni sejre af ni mulige.

At være undertippede holdte dog ikke Tyrene for at slå til og tage point sidst de to hold mødte hinanden. Piraterne blev holdt helt fra at score, mens Magnus Carlsen og Nick Crawford fik sendt pucken i nettet til en 2-0 sejr i Rødovre Centrum Arena. Sæsonens allerførste opgør mellem Rødovre og Aalborg endte med en 4-1 hjemmesejr til Aalborg.

Aalborgenserne har kun tabt én af deres seneste fem kampe, og det var netop 2-0-kampen i Rødovre. Mighty Bulls ligger med tre sejre i de seneste fem kampe – de to af dem i overtid og begge mod Herlev.

Tyrenes seneste besøg i Nordjylland var hos Frederikshavn for en uge siden, hvor en 4-1-sejr blev hentet med hjem til Vestegnen. En vigtig både for stillingen, hvor Rødovre indtager fjerdepladsen, men også for selvtilliden og troen på, at det absolut er muligt at hente point i det nordlige Jylland.

En solid holdindsats er nødvendig, men så er alt også muligt. Også at bryde en nordjysk stime.

Kampstart i Bentax Isarena er kl. 19.00.


Fem mand i U20 VM-bruttotruppen Nul points da Herning nettede fem sekunder før tid