Med over 800.000 kr. indsamlet gennem folkeaktier og 300.000 kr. fra sponsorer, har klubben afbetalt flere kritiske kreditorer, men der er et stykke vej endnu.

Indtil nu er der via folkeaktier blevet indsamlet imponerende 800.000 kr., suppleret af yderligere 300.000 kr. fra sponsorater á 50.000 kr. hver, samt en eftergivelse af gæld fra Rødovre Centrums side.
De indsamlet midler er blevet anvendt til at afvikle kreditorer, herunder skatte- og momsgæld, der opstod som følge af sidste sæsons underskud på cirka 2 mio. kr. Selvom dette har bidraget til at lukke nogle af hullerne, står vi stadig over for udfordringen med at dække resterende gæld. Det er essentielt, at der kontinuerligt sikres midler gennem sponsorer for at dække den løbende drift, samt sikre at resterende gæld dækkes.

Den betydelige støtte fra fans og sponsorer, som har bidraget med lidt over 1 mio. kr., har på kort sigt reddet RMB og giver os nu mulighed for også at rette fokus mod at sikre midler til den fortsatte drift. Vi må erkende, at dette er en betydelig opgave, der kræver en enorm indsats, for at sikre overlevelse på den lange bane. Derfor er fokusset fra Advisory Boardet i øjeblikket rettet mod, at tiltrække nye sponsorer og optimere indtjeningen under kampe for at sikre de nødvendige midler til den løbende drift.

På sponsorfronten arbejdes der intensivt på at sikre støtte fra flere betydelige sponsorer, og så snart der er opdateringer, vil det blive annonceret. Hvis alt flasker sig, kan en større sponsor snart annonceres.

Vi er meget opmærksomme på vigtigheden og ønsket om kontinuerlig kommunikation og bestræber os på at opfylde dette ønske. Som tidligere lovet vil Advisory Boardet sikre åbenhed og dele relevant information, når der er noget nyt at meddele. Stilhed fra Advisory Boardets side indikerer ikke manglende aktivitet, men snarere at der ikke er nyt at kommunikere. Vi påtager os ansvaret for fraværet af det ugentlige Folkeaktie barometer.

RMB’s Advisory Board.


GOALSHOW: Se målene fra Rødovre-Aalborg Bag Kulissen med Cheftræneren - Friske perspektiver efter landsholdspausen