Rødovre Mighty Bulls er glade for at kunne afsløre at Frederick Amondsen har forlænget sin kontrakt med klubben. Frederick Amondsen snusede til senior hockey for første gang i seneste sæson og gjorde det så godt at det også blev til spilletid i slutspillet, endda vigtige minutter i den første playoff-kamp i Aalborg, som vi vandt.
Derfor er det helt naturligt at både vi og Frederick håber på at kunne fortsætte udviklingen i den kommende sæson. Frederick besidder et af de væsentligste dele af Rødovre DNA et, en ekstrem dedikeret arbejdsindsats og stort fighter hjerte. Derfor glæder vi os til at følge hans udvikling gennem næste sæson. Fortæller cheftræner Olaf Eller omkring kontraktforlængelsen med den unge back. 

Frederick fortæller selv følgende om sin kontraktforlængelse: ”Jeg er opvokset og haft min hockeyopvækst i Rødovre, og er derfor meget glad for at kunne skrive under med Mighty Bulls igen. Sidste sæson blev det ikke til så meget istid, men håber og regner med jeg kan bidrage til mere på holdet den kommende sæson.”

Kontrakten er betinget af den endelige godkendelse fra Danmarks Ishockey Union. 

 


Ung back forlænger med Rødovre Rødovre Mighty Bulls forlænger med Mads Eller med en 2-årig aftale.