Vi er klar til 90’er fest lørdag!

På lørdag er der ikke kun lokalbrag i Rødovre Centrum Arena, for sammen med Vi Elsker 90’erne kommer vi til at holde 90’er fest.

Kl. 16.00 slår dørene op og DJ Wallin giver den gas med 90’er hits i foyeren, som selvfølgelig er pyntet op til fest. Der er gratis Tuborg Julebryg (kun til personer over 18 år) fra Sjøbeck Øl & Vand frem til kampstarten på showkampen (eller så længe lager haves).

Kl. 17.00 løber Rødovres og Herlevs udvalgte 90'er hold på isen til nostalgisk showkamp. Store navne som Smidt, ”Musen”, Widenborg, Sønderby, Svensson, Arvidsen og Sauffaus er blandt andet klar til kamp (se trupperne her). Vi Elsker 90’ernes egen Riffi Haddaoui står for musikken under kampen.

I pausen af showkampen får vi besøg af Zindy Laursen fra Cut’N’Move, der kommer og underholder på isen med et par klassikere.

Efter showkampen er der fortsat gang i 90’er festen i foyeren frem til kampstart på Metal Liga-kampen mellem Rødovre Mighty Bulls og Herlev Eagles kl. 19.00.

Vi Elsker 90’erne har rigtig gode priser på billetter til sommerens store 90’er Fest i Espelunden med, som kan købes i deres stand i foyeren:

  • Fest-billetter: 500 kr. plus en goodiebag med merchandise til en værdi af 200 kr. (normalpris 799 kr.)
  • Drink & Dance-billetter: 1.000 kr. plus en goodiebag med merchandise til en værdi af 200 kr. (normalpris 1.499 kr.)
  • Business-billetter – 2.100 kr. (normalpris 2.795 kr.)

Andersen Biler kommer også forbi med et par gode tilbud på en lækker Nissan Qashqai.

Efter kampen er det planen at holde baren åbent længere end normalt, og der vil fortsat også være DJ og massere af hits på menuen, så vi kan holde en fed fest!


OPTAKT: Herlev Eagles-Rødovre Mighty Bulls - De sidste par uger har været vanvittige