Vi er enormt glade for at kunne præsentere Anton Brandhammar som ny spiller i Rødovre Mighty Bulls. Den 28-årige svensker tilføjer værdifuld erfaring, stærke skøjtefærdigheder og offensiv power til vores hold. Senest har han haft stor succes i den, efter vores mening, undervurderede polske liga – og vi tror på, at han kan bygge videre på de præstationer og blive en vigtig og stærk brik i vores defensiv. Brandhammar fuldender vores backlinje, der i år skal være både hurtigere, stærkere på pucken og samtidig give plads til de unge Rødovre-talenter, som er på vej frem.

Cheftræner Ville Hämäläinen udtaler: "Anton er en solid back med gode puck-mover-egenskaber. Han kan bidrage offensivt, da han har et rigtig godt skud. Defensivt står han også stærkt og er dygtig til at forsvare med sin stav. Vi er meget glade for at få ham ind i truppen."

Anton Brandhammar tilføjer: "Jeg er virkelig begejstret for at blive en del af Rødovre Mighty Bulls i den kommende sæson. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og lære holdkammeraterne at kende."

Vi glæder os til at se Anton med tyren på brystet!

Kontrakten er betinget af godkendelse fra DIU.


Filip Nordström fuldender truppen Rødovre Mighty Bulls skriver kontrakt med Tobias Vogelius & Filip Marklund