Grundspillet rundes af på hjemmebane og det bliver ikke meget større. Vi tager imod Rungsted Seier Capital til et vaskeægte derby i Holger Danske Arena, hvor der er lagt op til intensitet, fysik og masser af god hockey.
Serien mod Rungsted står i øjeblikket 3-2 i deres favør. Til gengæld har vi vundet begge opgør på hjemmebane og det giver tro på endnu en stærk præstation foran vores egne fans. I Holger Danske Arena ved vi, hvad der skal til, og med opbakningen fra tribunerne går vi benhårdt efter at slutte grundspillet af med en sejr på hjemmebane!
Kom i god tid – 2 for 1 på øl 🍻
Vi opfordrer alle til at komme tidligt i hallen og være med til at bygge stemningen op.
Fra kl. 18.00–19.00 er der 2 for 1 på øl (+18 år), så der er god mulighed for at varme op til kampstart.
Trøjeauktion efter kampen
Når slutfløjtet har lydt, fortsætter aftenen i forhallen med auktion over denne sæsons hjemmebanetrøjer. Det er en unik mulighed for at sikre sig et særligt minde fra sæsonen – og samtidig støtte klubben.
Tag venner og familie med og vær med til at skabe rammen om en aften med høj intensitet, stærk stemning og ægte derby-nerve.
Praktisk information
🚪 Dørene åbner kl. 18.00
🏒 Kampstart kl. 19.30
Køb din billet til kampen her
Vi ses i Holger Danske Arena 🔴⚪