Kampoptakt til dagens kamp og interview med Magnus Povlsen.

Tyrene tager i dag turen imod Fyn, for at spille udebanekamp mod Odense Bulldogs. Kampstart er kl.19.00 i Spar Nord Arena, Odense.

Onsdagskampen var en god fight, men blev desværre til et nederlag imod SønderjyskE. Dette ødelægger dog ikke entusiasmen hos drengene, som er klar til kampen i aften.

Det er anden kamp i sæsonen, både for Rødovre Mighty Bulls og Odense Bulldogs, som også fik et OT nederlag i deres første kamp imod Herning.

Vi har i den forbindelse taget en snak med backen Magnus Povlsen

- Kan du sige et par ord om onsdagskampen?

Kampen i onsdags har vi lagt bag os og taget de ting med som vi kunne bruge. Vi har set en del videoer fra kampen og fået justeret til, så vi ikke begår de samme fejl i aften i Odense.

- Ser du frem til at spille mod Odense Bulldogs?

Vi ser meget frem til kampen i aften, der er altid gang i den i Odense skøjtehal en fredag aften og samtidig ved vi der kommer en stor gruppe RMB fans med, som vi ikke vil skuffe!!

- Hvad er dine forventninger til kampen?

Jeg forventer det vil blive en meget fysisk kamp, som vi skal være klar til fra start og vi skal stå godt defensivt, da vi nok skal få vores chancer offensivt.

- Hvordan føler du samarbejdet på holdet er?

Samarbejdet og kemien er rigtig god og sund på holdet i år, hvilket man også vil kunne se på isen, når vi har spillet lidt mere sammen.

- Hvad er dine forventninger til denne sæson?

Jeg har rigtig store forventninger til denne sæson. Som jeg tidligere har haft nævnt, skal vi have Rødovre tilbage som en stor hockey by og det får vi kun ved at levere på isen og det er alle på holdet indforstået med.

Vi har haft en rigtig god opstart og alle arbejder stenhårdt hver dag, så det skal nok give pote i sæsonen.

Kampen i Odense starter kl. 19.00 og tager man ikke turen til Odense kan kampen streames på TV 2 Play

 


VIDEO: HETAG PRÆSENTERER HØJDEPUNKTER fra Odense-Rødovre SÅ starter sæsonen for tyrene