Rødovre Mighty Bulls kan med stor glæde præsentere et nyt samarbejde med JE.dk, som fremover vil stå for klubbens officielle merchandise og fanshop. Aftalen betyder et markant løft i vores sortimentet og åbner for en række nye og spændende produkter til klubbens trofaste fans.
Vores nye webshop kan besøges her: https://www.mightybullsshop.dk
”Vi er rigtig glade for at kunne præsentere et samarbejde, der giver os mulighed for at udvide vores sortiment og tilbyde fansene endnu flere fede produkter” siger direktør for Rødovre Mighty Bulls, Morten Andreasen.
Hos JE.dk ser man også frem til samarbejdet: "Vi er stolte over at kunne byde Rødovre Mighty Bulls velkommen og gælder os til i fællesskab at udvikle merchandise til klubbens fans.” udtaler Bo Madsen, direktør hos JE.dk.
Det nye sortiment vil løbende blive udvidet med både flere fanfavoritter og nye produkter, som bliver tilgængelige via klubbens nye fanshop.