Det er rart at kunne give spillerne den ekstra sikkerhed bagtil.

Rødovre Mighty Bulls åbner anden låge i fredagskampkalenderen for december, når rivalerne fra Rungsted gæster Rødovre Centrum Arena fredag aften kl. 19:00. Dørene åbner kl. 18:00.

Mighty Bulls har i den seneste tid vist gode takter, specielt på egen is i Rødovre. Sæsonen er ikke startet med de resultater alle havde håbet på, men alene i december er det blevet til otte ud af tolv point.

Det unge Rødovrehold begynder for alvor at røre på sig nu, men troen på at tingene har hele tiden været til stede i omklædningsrummet. Den gode formkurve kan tilskrives flere ting, men en af hovedpersonerne er målmand William Rørth.

Holdet er nu flere gange blevet klappet ud af banen på det seneste. Hvad tilskriver du holdets formkurve?

- Vi er som hold blevet mere stabile og kender efterhånden hinanden godt. Vi ved, at vi skal arbejde hårdt alle 60 minutter i fællesskab og undgå de udfald, vi har haft tidligere på sæsonen, hvor vi i små perioder af kampen har kollapset helt. Det er tydeligt, at vi som hold er begyndt at få det til at lykkedes i alle zoner og har sikret en god kommunikation.

Du startede pre-season og starten på sæsonen med en skade. Du har siden da stået kontinuerligt i alle kampe, hvad har det betydet for dit spil?

- Jeg døjede i starten af sæsonen og efter sommertræningen i Canada med en skade fra sidste sæson, som jeg hele sæsonen har arbejdet struktureret med ift. genoptræning og de rigtige behandlinger. Disse ting tilsammen og de kontinuerlige kampe, har betydet at jeg finder mere ro i mit spil. Det er rart at kunne give spillerne den ekstra sikkerhed bagtil.

Hvad kan du bidrage med ekstra, så vi henter 3 point mod Rungsted?

- Når vi møder Rungsted, skal vi skal spille efter vores gameplan og gøre de ting, vi ved der virker. Gør vi det i en derby-kamp, så er alt muligt med vores hold. Vi har trods alt vundet 2 gange over dem i denne sæson.

- Jeg skal selvfølgelig gøre mit til at sikre stabilitet og ro i bagerste zone, men også være fokuseret sammen med holdet i hver eneste kamp fremover.

Skadessituation: Alberto Pison ude på ubestemt tid.

Kampen spilles kl. 19:00 i Rødovre Centrum Arena og kan streames på TV2 Play.

DJ Amondsen spiller i forhallen og bidrager til den helt rigtige fredagshockeysstemning.

Rødovre Pølsen vil også være til stede fra kl. 18:00 og indtil 2. periode starter. Du kan betale med MobilePay direkte ved grillen.

Køb dine billetter via. Metal Liga appen under fanen "kampe" eller via. link: https://shop.mightybulls.dk/kampe

Der er som altid gratis adgang for alle børn/unge under 15 år.


RMB HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE FRA RUNGSTEDKAMPEN HER Nytårsbrag 2022 - Rødovre Mighty Bulls - Herlev Eagles