To hold med sejr i fredagens runde, havde fundet vej til Rødovre Centrum Arena denne søndag eftermiddag. Esbjerg skulle vise sig frem med al den fysik de besidder, og Rødovre med ungdommens vitalitet skulle bygge videre på deres fornemme gevinst i Odense.
Gæsterne sad på første halvdel af åbningsperioden, godt hjulpet på vej af kampens første udvisning, men god fight fornægter sig ikke og tyrene red stormen af.
Rødovre fik også en overtalsmulighed, men ganske som gæsternes uden de store chancer til følge.
Åbningsmålet kom fra gæsterne der lidt heldigt udnyttede en tilfældig skudmulighed centralt i slottet.
Mod slutningen af første periode tilspillede hjemmeholdet sig til en del kvalificerede chancer, og med godt et minut til pause kunne Frederik Kaels lade sig hylde, som kvittering for en god scoring tæt under mål. En lige og underholdende periode sluttede således 1-1.
Der var spille et halvt minut af anden periode hvor pucken blev flyttet hurtigere rundt end tyrene kunne følge med, og slutteligt sendt forbi en forsvarsløs William Rørth i buret. Det så let ud.
Efter knap otte minutter hvor hjemmeholdet eller viste fine takter fik gæsterne alligevel øget føringen, og igen fristes man til at sig, kastede hjemmeholdet herefter endnu mere energi (ha ha) i kampen, og en fortræffelig scoring af Brett Welychka bragte fortjent optimismen og Rødovre tilbage i kampen.
Esbjerg virkede mod slutningen af perioden noget trætte, og tog gerne imod i egen zone, og det blev da også til en del kvalificerede afslutninger, men ingen udligning.
Vi skulle hen over syvende minut af tredje periode før der igen blev brug for nummerpigen. En befrier fra egen zone endte med at blive en rigtig god mulighed for Phillip Schultz der skar igennem og med en mønsterpasning satte Maxim Popovic op til scoring. Kampen var igen lige.
Kort efter afviste målrammen en kæmpe mulighed for Trevor Cheek. Vi var mange der så den inde, men dommerne gennemså hændelsen og afviste korrekt scoringen.
Dramatik skulle vi også beriges med. Med godt seks minutter tilbage af perioden trak tyrene to udvisninger på Esbjerg i samme angreb og skulle spille med to mands overtal. Thor Dresler lagde strategien med en timeout, men skarpheden manglede. Det var som om frygten for at fejle oversteg lysten til at afslutte, og den gyldne mulighed for en scoring løb ud i sandet.
Der kom ikke en afgørelse på den lige kamp i ordinær tid, og forlængelse skulle der til. Tre mod tre er underholdende og krævende. En disciplin for de puckstærke individualister, men selvom Marcus Almquist med 2 sekunder tilbage var tæt på afgøre, skulle der straffe til at afgøre matchen.
Det blev såmænd en forhenværende Esbjergspiller, der afgjorde slaget, da Oliver Kjær blev eneste spiller til at score og dermed to point til tyrene. William Rørth i Rødovre-målet reddede samtlige Esbjerg-forsøg.
Rødovre Mighty Bulls – Esbjerg Energy 4-3 (1-1, 1-2, 1-0, 0-0, 1-0)
11:27 0-1 Adam Cracknell
18:40 1-1 Frederik Kaels (N. Carlsen)
20:23 1-2 Craig Puffer (Corcorran, Knight)
27:22 1-3 Rasmus Bjerrum (Nielsen, Wejse)
29:30 2-3 Brett Welychka (L. Carlsen)
47:43 3-3 Maksim Popovic (Schultz, Povlsen)
65:00 4-3 Oliver Kjær (GWS)
Udvisninger: RMB 1x2min, EEI 3x2min
Skudstatistik: 24 - 25 (7-10, 8-8, 7-5, 2-2)
Tilskuere: 375