Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Joonas Niemelä igen er på isen og klar til aftenens kamp mod Odense i Holger Danske Arena.

Mod alle odds er det lykkedes at få Joonas tilbage til Rødovre, efter at han midlertidigt har haft fokus på sin militærtjeneste i Finland. Nu vender han tilbage for at kæmpe for Rødovre Mighty Bulls resten af sæsonen – noget, der betyder meget for både holdet og klubben.

Joonas’ tilbagevenden er ikke blot en væsentlig sportslig forstærkning her og nu. Det er også et vigtigt skridt i arbejdet med fortsat at udvikle og styrke Rødovre Mighty Bulls – både på kort og længere sigt.

I den forbindelse skal der lyde en stor og oprigtig tak til vores samarbejdspartnere og bidragsydere, som har været med til at gøre dette muligt:
Phønix Tag, CJ Glas, DK Stillads, SoftIcemaskiner.dk, Elitemureren, Racoon El, US Special, Almquist VVS, Jan Bech, Lars Eller, Danny Andreasen, Bjørn Sørensen og Sten Bergström.

Derudover kan vi glæde os over, at både Niemelä og Gymer er klar til kamp i aften.

Du kan købe din billet til kampen i aften her

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Holger Danske Arena.


JFM Play skifter navn og bliver til DirekteSport