Midtjysk besøg til jubilæumskamp – GRATIS ADGANG

Mandag skal skøjtearenaens 25-års jubilæum fejres, når Rødovre Mighty Bulls tager imod Herning Blue Fox.

Der er gratis adgang for alle tilskuere, da en masse sponsorer og lokale virksomheder giver 1 kr. per tilskuer til kampen – så få hanket op i venner, familie, kollegaer og alle andre, som skal med ud og opleve stemningen.

Der er happy hour på øl og sodavand i barerne fra kl. 18.00 til 18.30 og fejringen af jubilæet starter fra cirka 18.30, så kom i god tid! Rødovres Borgmester Erik Nielsen, som sammen med daværende kulturminister Jytte Hilden var med til at åbne arenaen for 25 år siden, er med på isen, ligesom Michael Smidt og Fie Aagaard, som repræsenterede brugerne og fik overrakt ”den gyldne nøgle”, også kommer med. Sammen skal vi have et historisk tilbageblik på alle de oplevelser som arenaen har lagt is til gennem årene.

Dagen skal naturligvis fejres i samarbejde med RSIK – både ishockey og skøjteafdelingen -, så mellem første og anden periode kommer nogle af kunstens dygtige piger og giver en smagsprøve på, hvad de kan.

Med et point fredag i Odense er kvartfinalepladsen blevet sikret for Mighty Bulls, så de sidste grundspilskampe skal naturligvis bruges på forberedelse til, at det går løs i slutspillet.

Resultaterne og spillet mod mandagens modstander har været både op og ned, hvor det startede med to 3-0-sejre, et nederlag med kun fem sekunder tilbage, en afklapsning og senest et 2-0-nederlag i en ellers fornuftig indsats fra Tyrene.

Herning har længe været et formstærkt hold, men har tabt de seneste to kampe til henholdsvis SønderjyskE og Esbjerg, så de lige nu indtager tredjepladsen i Metal Ligaen. Rødovre er tilbage på hjemmebane for første gang i februar, og skal ligeledes forsøge at hente en sejr efter et par nederlag på udebane.

Kampstart i Rødovre Centrum Arena er kl. 19.00.

Hvis vi når op omkring udsolgt, så bliver dørene lukket - og man kun sikret adgang med sæsonkort. Frie siddepladser må benyttes efter først til mølle, dog er sæsonkortholderes siddepladser naturligvis reserverede.

Følgende virksomheder er til at give 1 krone per tilskuer:


Ingen gaver til Rødovre fra Herning 15 SKARPE SKUD: Billeder fra Odense-Rødovre lige her